Udvalgte cases

Kunden stolede ikke på udkastet til TE-aftalen. Det stod ikke klart, hvilke risici kontrakten reelt indebar — og dermed var det svært at skrive under med ro i maven.

Vi granskede hele kontraktgrundlaget, så alle risici blev oplyst, og fik herefter tilrettet kontrakten. Bygherren kunne trygt træffe den rigtige beslutning og underskrive — projektet er nu i gang med myndighedsgodkendelse mv.

Projektmaterialet ændrede sig løbende over en lang periode, og uden en struktureret opsamling på versionsændringerne var det uklart, hvad tømrermesteren reelt var berettiget til jf. AB 18 — et ikke ubetydeligt krav risikerede at gå tabt.

Med den nye struktur og en samlet dokumentation af alle versionsændringer kunne kravet gøres op og underbygges jf. AB 18 — og det blev gennemført og godkendt.

Efter totalentreprenørens konkurs var der ikke udsigt til betaling for det DS1140-materiale, der allerede var udført. Værdien af arbejdet risikerede at gå tabt i konkursboet.

Kvalitetssikring Danmark hjalp med at få sikret det udførte DS1140-materiale efter konkursen. Materialet blev kapitaliseret, og gennem forhandling frem mod ibrugtagningstilladelsen blev et rimeligt beløb frigivet.

Når en DS1140-sag allerede er i gang, er det vigtigt først at skabe et klart overblik over den eksisterende dokumentation. Hvad er allerede håndteret? Hvilke kommentarer er fortsat åbne? Og hvad mangler der, før den resterende dokumentation kan færdiggøres? For stålentreprenøren var behovet derfor ikke at begynde hele processen forfra, men at få identificeret og håndteret de konkrete udeståender.

KS Danmark gennemgik det foreliggende materiale og skabte overblik over de resterende forhold. Herefter blev der fulgt op på ingeniørens kommentarer, og den nødvendige dokumentation blev håndteret og struktureret. På dette grundlag blev A5-materialet færdiggjort, så dokumentationen kunne bringes videre i det aftalte DS1140-flow.

Når en udførende bliver opmærksom på et muligt problem i projektgrundlaget, kan det være afgørende at reagere. Den udførende skal ikke overtage den projekterendes ansvar eller selv begynde at omprojektere en konstruktion, som andre har projekteringsansvaret for. Men det betyder ikke, at man bør fortsætte arbejdet uden at reagere på et forhold, man er blevet opmærksom på. KS Danmark anbefalede derfor entreprenøren at gøre rådgiveren opmærksom på forholdet og sikre, at henvendelsen blev dokumenteret.

Entreprenøren reagerede og gjorde rådgiveren opmærksom på forholdet. Problemstillingen blev dermed placeret hos den relevante projekterende part, som kunne foretage den nødvendige faglige vurdering. Forholdet blev efterfølgende behandlet, og det viste sig, at konstruktionen skulle ændres. Entreprenøren havde dermed gjort opmærksom på problemstillingen, inden arbejdet fortsatte på et grundlag, som efterfølgende viste sig at skulle ændres.

Ved en større byggesag kan projektmaterialet indeholde tekniske, kontraktmæssige og udførelsesmæssige forhold, som senere kan få betydning for projektets økonomi, kvalitet og gennemførelse. Kunden ønskede derfor at få belyst potentielle risici, uklare eller særligt opmærksomhedskrævende forhold, grænseflader, forhold med behov for afklaring, mulige faldgruber samt relevante forslag til justeringer eller præciseringer. Målet var ikke at fjerne enhver risiko fra projektet, men at give kunden et bedre beslutningsgrundlag og større tryghed omkring den kommende byggesag.

KS Danmark blev forespurgt om at gennemgå projektmaterialet ud fra et byggeteknisk og praktisk udførelsesperspektiv. Gennemgangen skal skabe et struktureret overblik over identificerede risici og opmærksomhedspunkter samt de forhold, hvor kunden med fordel kan søge afklaring eller overveje justeringer, inden projektet går videre. Det giver kunden mulighed for at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag frem for først at opdage problemstillingerne under udførelsen.

Et konstruktionsafsnit er ikke blot en overskrift i projektmaterialet. Opdelingen har betydning for, hvordan kontrol og dokumentation struktureres gennem projektet. Hvis projektet opdeles i flere konstruktionsafsnit end nødvendigt, kan det medføre en unødigt tung dokumentationsproces med flere separate rapporter og gentagelser i kontrolarbejdet. KS Danmark vurderede derfor, om nogle af de beskrevne konstruktionsafsnit fagligt kunne håndteres på en mere hensigtsmæssig måde.

KS Danmark tog dialogen med den relevante ingeniør om strukturen. Gennemgangen viste, at nogle af de forhold, der var oprettet som selvstændige konstruktionsafsnit, kunne struktureres som kontrolafsnit under et relevant konstruktionsafsnit, hvor dette var fagligt muligt og kunne accepteres inden for projektets kontrolgrundlag. Det ændrede ikke på, at de relevante kontroller fortsat skulle udføres og dokumenteres. Det ændrede derimod måden, dokumentationen blev organiseret på. Resultatet var en mere enkel struktur med færre selvstændige dokumentationsforløb.