DS1140-skabeloner: hvad kan I bruge selv?

En god skabelon giver overblik over, hvilke oplysninger et B2-, B3- eller A5-dokument skal indeholde, og sikrer, at I ikke glemmer et helt felt eller en hel dokumentationstype. Det er nyttigt, især hvis I aldrig har lavet dokumentationen før, og har brug for at forstå strukturen, før I går i gang.

En skabelon kan også fungere som en tjekliste undervejs – et hurtigt blik på, om alle de forventede felter er udfyldt, før dokumentet sendes til statikeren.

Skabelonen ved ikke, hvilken konstruktionsklasse jeres byggeri hører under, eller hvilke kontrolpunkter der reelt er relevante for netop jeres konstruktion. Den kan heller ikke vurdere, om kontrolomfanget er tilstrækkeligt – det kræver faglig vurdering, ikke kun et udfyldt skema.

Det er netop her, mange selvlavede kontrolplaner falder igennem: strukturen er i orden, men indholdet er enten for generelt til at bruge i praksis, eller det matcher ikke byggeriets faktiske konstruktionsklasse.

En almindelig situation er, at en bygherre eller mindre entreprenør finder en gratis skabelon online, udfylder den efter bedste evne, og sender den til statikeren – for så at få den retur med kommentarer om, at kontrolomfanget ikke matcher konstruktionsklassen, eller at flere kontrolpunkter er beskrevet for løst.

Herfra bruges der ofte lige så meget tid på at rette skabelonen til, som det ville have taget at få den lavet korrekt fra start – blot med den ekstra forsinkelse, det har kostet at vente på statikerens svar undervejs.

Hvis I er i tvivl om konstruktionsklassen, hvis et tidligere udkast allerede er blevet afvist, eller hvis byggeriet nærmer sig aflevering uden en samlet plan, er det som regel hurtigere at få dokumentationen lavet af nogen, der kender kravene, end at rette en selvlavet plan flere gange.

Det gælder også, hvis I har flere byggerier på samme tid og ikke har kapacitet til at følge kontrolplanen tæt undervejs – her kan en fast rådgiver ofte spare mere tid, end en skabelon nogensinde kan.

En mindre entreprenør brugte en gratis online skabelon til B2-planen for en tilbygning i konstruktionsklasse KK3. Skabelonen indeholdt de rigtige overskrifter og felter, men beskrev kontrolomfanget generisk – »stikprøvekontrol« – hvilket ikke levede op til kravet om systematisk kontrol i den pågældende klasse.

Statikeren sendte planen retur med en konkret kommentar om omfanget, og entreprenøren måtte revidere hele afsnittet om kontrolomfang, før planen kunne godkendes – en proces, der tog længere tid, end det ville have taget at få omfanget fastlagt korrekt fra start.

Er byggeriet enkelt, og hører det under en lav konstruktionsklasse, kan en skabelon være et fornuftigt udgangspunkt – forudsat at indholdet stadig gennemgås af nogen med erfaring i, hvad statikeren typisk kigger efter. Skabelonen erstatter ikke den faglige vurdering, men kan strukturere arbejdet med den.

Før I sender et B2-, B3- eller A5-dokument baseret på en skabelon, er det klogt at tjekke tre ting: om konstruktionsklassen er korrekt angivet, om hvert kontrolpunkt er beskrevet konkret nok til at kunne udføres uden yderligere spørgsmål, og om ansvaret for hvert punkt er navngivet. Disse tre er de hyppigste årsager til, at skabelonbaserede dokumenter bliver sendt retur.

Er I i tvivl om et eller flere af disse punkter, er det ofte hurtigere at få et kort fagligt tjek, før I sender dokumentet, end at vente på statikerens svar og rette det bagefter.

Den mest robuste tilgang er at se en skabelon som ét værktøj blandt flere – nyttig til at strukturere arbejdet, men ikke tilstrækkelig alene til at sikre, at dokumentationen lever op til kravene. Kombineret med en kort faglig gennemgang, før dokumentet sendes til statikeren, kan en skabelon stadig spare tid, uden at det går ud over kvaliteten.

For byggerier i højere konstruktionsklasser, eller hvor I er i tvivl om noget som helst i processen, vil den tid, en skabelon sparer i starten, ofte blive brugt igen, hvis planen sendes retur og skal rettes.

En skabelon, der har fungeret godt på ét projekt, bør ikke automatisk genbruges uændret på det næste – gennemgå den kort ved hvert nyt projekt, og opdater den med de erfaringer, I har gjort jer siden sidst, for eksempel punkter, statikeren tidligere har haft kommentarer til. På den måde bliver skabelonen gradvist bedre, i stedet for at gentage de samme svagheder på hvert nyt projekt.

En velstruktureret skabelon kan også fungere som en praktisk introduktion for nye medarbejdere til, hvad DS1140-dokumentation indebærer, selvom den ikke erstatter en egentlig faglig oplæring. Den viser konkret, hvilke felter der forventes udfyldt, og giver et udgangspunkt for en samtale om, hvorfor netop disse felter er vigtige – fremfor at skulle forklare det fra bunden hver gang.

Før I tager en skabelon i brug, er det en god idé at gennemgå den mod jeres konkrete projekt punkt for punkt: findes der kontrolpunkter i skabelonen, der slet ikke er relevante for jeres konstruktion? Mangler der punkter, som jeres specifikke byggeri kræver? En skabelon, der passer perfekt til ét projekt, kan sagtens kræve betydelige tilpasninger til det næste, selv inden for samme konstruktionsklasse.

En skabelon er strukturen – felterne, der skal udfyldes. En kontrolplan er det færdige, udfyldte dokument, der reelt kan bruges til at styre kontrolarbejdet på pladsen. Forveksles de to, risikerer man at tro, at arbejdet er færdigt, blot fordi skabelonen er downloadet og delvist udfyldt – uden at indholdet reelt er kvalitetssikret mod jeres konkrete byggeri.

Arbejder jeres virksomhed gentagne gange med samme type byggeri – for eksempel altid enfamiliehuse i samme konstruktionsklasse – kan det være en god investering at få udarbejdet en skræddersyet skabelon én gang, fremfor at tilpasse en generisk, gratis skabelon fra bunden hver gang. Investeringen betaler sig typisk allerede fra det andet eller tredje projekt.

Bruger flere samarbejdspartnere – for eksempel en hovedentreprenør og flere faste underentreprenører – samme skabelon på tværs af projekter, er det en fordel at aftale en fælles proces for, hvordan skabelonen opdateres, når én af parterne finder en forbedring. Uden den aftale risikerer man, at parterne over tid arbejder med hver deres, gradvist afvigende version af den oprindeligt fælles skabelon.

Når antallet af samtidige projekter og involverede medarbejdere vokser til et punkt, hvor ingen længere har det fulde overblik over, hvilke skabeloner der er i brug hvor, er det typisk tegn på, at en digital løsning – hvor kontrolplanen føres direkte i et system frem for i separate filer – vil spare mere tid, end den koster at implementere.

En skabelon, der tidligere er blevet godkendt uden kommentarer af en statiker, er et værdifuldt referencepunkt for fremtidige projekter af lignende type. Gem den derfor aktivt, fremfor kun at gemme skabelonen i sin oprindelige, ikke-godkendte form – det er den godkendte version, der reelt viser, hvad der virker i praksis.

Arbejder I med konstruktionstyper, der ikke er dækket af de mest almindelige gratis skabeloner – for eksempel specielle stålkonstruktioner eller usædvanlige fundamentsløsninger – kan det være nødvendigt at tilpasse en generisk skabelon betydeligt, fremfor blot at udfylde den som den er. Her er det en fordel at inddrage den projekterende ingeniør tidligt i tilpasningen, så skabelonen rent faktisk dækker de kontrolpunkter, der er relevante for netop denne konstruktion.