Kvalitetssikring i byggeriet

Kvalitetssikring handler grundlæggende om at sikre og dokumentere, at arbejdet udføres på det aftalte og relevante grundlag.

Det kan blandt andet omfatte projekt- og aftalegrundlag, kontrolplaner, modtagekontrol, proceskontrol, målekontrol, foto- og anden dokumentation, produktdokumentation, afvigelser, tekniske forespørgsler, slutkontrol, mestergennemgang og afleveringsmateriale.

Omfanget afhænger af den konkrete byggesag, entrepriseaftalen, udbudsmaterialet, projektmaterialet og de krav, der gælder for arbejdet.

God kvalitetssikring betyder ikke nødvendigvis, at 100 % af alt udført arbejde skal kontrolleres og dokumenteres i samme omfang.

Kontrolomfanget skal være relevant for arbejdet og følge projektets og aftalens krav.

En udfordring er, at udbudsmaterialets kontrolkrav ikke altid er tilstrækkeligt konkrete.

• Hvor meget?
• Hvor ofte?
• Hvor?
• Hvornår?
• Hvordan?
• Hvilken dokumentation?

Hvis dette ikke fremgår tilstrækkeligt klart, bør det afklares med bygherren eller dennes rådgiver, så der etableres et konkret og dokumenteret grundlag.

Entreprenøren bør hverken gætte sig til et kontrolomfang eller automatisk fortolke et upræcist krav som krav om 100 % kontrol.

Udbudsmaterialet kan indeholde krav til entreprenørens kvalitetssikring og kontrol. Men kravene er ikke altid konkrete nok til at kunne anvendes direkte på byggepladsen.

Et krav som “Montagen kontrolleres og dokumenteres” fortæller eksempelvis ikke nødvendigvis, hvor meget der skal kontrolleres, hvor kontrollen skal udføres, hvilke acceptkriterier der gælder, eller hvordan resultatet skal dokumenteres.

Derfor bør entreprenøren gennemgå udbudskontrolplanen og de øvrige krav før udførelsen.

1. UDBUDSKRAV
2. VURDERING
3. AFKLARING MED BH/RÅDGIVER
4. AFTALT KONTROLOMFANG
5. EGEN KONTROLPLAN
6. UDFØRELSE
7. DOKUMENTATION

Når kontrolomfang, metode, acceptgrundlag eller dokumentationsform ikke er tilstrækkeligt defineret, bør forholdet afklares og dokumenteres.

En KS-håndbog eller et digitalt system skaber ikke kvalitetssikring alene.

De medarbejdere og håndværkere, der udfører arbejdet, skal forstå: Hvad skal kontrolleres? Hvorfor? Hvornår? Hvordan skal det dokumenteres? Hvad gør vi, hvis noget ikke stemmer?

Et kort opstartsmøde mellem projektleder, formand og de relevante håndværkere kan skabe et langt mere sikkert fundament for kvalitetssikringen.

Her bør man blandt andet gennemgå kritiske arbejder, arbejder der senere skjules, mål og tolerancer, modtagekontrol, foto- og måledokumentation, kontrolomfang samt håndtering af fejl og afvigelser.

Professionel kvalitetssikring skabes ikke alene på kontoret. Den skabes, når projektledelsen og de udførende har samme forståelse af, hvad der skal udføres, kontrolleres og dokumenteres.

Modtagekontrol handler ikke kun om materialer og produkter, der leveres til byggepladsen.

Den handler også om det arbejde og arbejdsgrundlag, som én entreprenør overtager fra et andet fag, før eget arbejde påbegyndes.

Det kan eksempelvis være mureren, der overtager fundamentet, tømreren, der overtager murværk eller beton, gulventreprenøren, der overtager undergulvet, eller maleren, der overtager vægge og lofter.

Inden arbejdet fortsættes, bør det vurderes, om det modtagne arbejde er færdiggjort og egnet som grundlag for den efterfølgende aktivitet.

Det kan blandt andet omfatte mål, koter, tolerancer, overflader, færdiggørelsesgrad, tilgængelighed, oprydning og øvrige nødvendige forudsætninger.

Hvis det modtagne arbejde ikke udgør et egnet grundlag, bør forholdet registreres og meddeles skriftligt, inden eget arbejde fortsættes.

1. Hvad er problemet?
2. Hvor findes det?
3. Hvilken betydning har det?
4. Hvad skal afklares eller udbedres?

Fortsættes arbejdet uden forbehold over for synlige eller konstaterbare forhold, kan det efter omstændighederne få betydning ved en senere vurdering af fejl, mangler og ansvar.

Modtagekontrollen er derfor også entreprenørens mulighed for at dokumentere: “Dette var det arbejdsgrundlag, vi overtog.”

1. MODTAG
2. KONTROLLÉR
3. REGISTRÉR EVENTUELLE FORBEHOLD
4. FORTSÆT

Nogle arbejder kan ikke kontrolleres ordentligt, når byggeriet først er færdigt.

Derfor skal relevante kontroller udføres på det tidspunkt, hvor arbejdet stadig er tilgængeligt. Det gælder især arbejder, der senere bliver skjult, tildækket, indbygget, lukket eller vanskelige at kontrollere.

Proceskontrollen kan eksempelvis omfatte udførelsesforhold, placeringer, mål, tolerancer, materialer, samlinger, underlag og montageforhold.

Et billede kan være vigtig dokumentation. Men 500 usorterede billeder dokumenterer ikke nødvendigvis, hvad der blev kontrolleret, hvor, mod hvilket krav, efter hvilken tegning/revision, af hvem og med hvilket resultat.

God kvalitetssikring skal skabe sporbarhed:

1. KRAV
2. UDFØRELSE
3. KONTROL
4. RESULTAT
5. DOKUMENTATION

En god KS-registrering bør kunne besvare seks enkle spørgsmål:

1. HVAD?
2. HVOR?
3. MOD HVAD?
4. HVORNÅR/HVEM?
5. RESULTAT?
6. DOKUMENTATION?

På en byggesag opstår der løbende forhold, hvor det projekterede, det beskrevne og de faktiske forhold på byggepladsen ikke passer fuldstændigt sammen.

Det afgørende er ikke, at der aldrig opstår spørgsmål eller afvigelser. Det afgørende er, hvordan de bliver registreret, afklaret og afsluttet.

En afvigelse kan eksempelvis opstå, når det udførte ikke svarer til projektmaterialet, en tolerance ikke kan overholdes, et materiale ønskes ændret, de faktiske forhold afviger fra projektet, eller en planlagt løsning ikke kan udføres som beskrevet.

Et billede og teksten “afvigelse konstateret” er ikke en afsluttet sag.

1. KONSTATERING
2. REGISTRERING
3. VURDERING
4. BESLUTNING
5. UDBEDRING/UDFØRELSE
6. KONTROL
7. LUKNING

Efterfølgende skal det være muligt at forstå: Hvad var problemet? Hvad blev besluttet? Hvem traf eller bekræftede beslutningen? Hvad blev udført? Hvordan blev sagen afsluttet?

Hvis projektmaterialet er uklart, modstridende eller ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for udførelsen, kan en teknisk forespørgsel være et vigtigt styringsværktøj.

I stedet for at gætte eller selv vælge en projektmæssig løsning beskrives problemet og sendes til den relevante beslutningskompetente part.

En god teknisk forespørgsel bør tydeliggøre: Hvad er spørgsmålet? Hvor findes forholdet? Hvilket projektmateriale vedrører det? Hvad forhindrer eller påvirker den videre udførelse? Hvilken afklaring er nødvendig?

Tegningsreference, revision, placering og relevant fotodokumentation bør medtages, hvor det er relevant.

En mundtlig besked på byggepladsen kan løse problemet i dag, men være vanskelig at dokumentere seks måneder senere. Derfor har det stor værdi, at væsentlige tekniske afklaringer og ændringer bekræftes skriftligt og knyttes til det konkrete forhold.

1. SPØRGSMÅL
2. AFKLARING
3. BEKRÆFTELSE
4. UDFØRELSE

En teknisk forespørgsel skal samtidig ikke bruges til, at entreprenøren overtager et projekteringsansvar, der ligger hos andre. Entreprenøren beskriver problemet og efterspørger den nødvendige afklaring hos den part, der har kompetencen til at træffe beslutningen.

1. ÅBEN
2. ANSVARLIG
3. SVARFRIST
4. BESVARET
5. IMPLEMENTERET
6. LUKKET

Et spørgsmål er ikke afklaret, fordi det er stillet. En afvigelse er ikke afsluttet, fordi den er registreret. Værdien opstår, når forholdet bliver vurderet, beslutningen bliver bekræftet, den bliver gennemført, og sagen kan lukkes dokumenteret.

Kvalitetssikring er ikke nødvendigvis noget, der først skal afleveres ved byggeriets afslutning.

Entreprisekontrakten og udbudsmaterialet kan stille krav om, at bestemt KS-dokumentation skal leveres løbende eller i forbindelse med entreprenørens betalingsanmodninger.

Manglende aftalt dokumentation kan derfor efter omstændighederne få betydning for behandlingen af en acontoanmodning.

Derfor bør man allerede ved projektets opstart afklare:

1. HVAD SKAL AFLEVERES?
2. HVORNÅR?
3. I HVILKET OMFANG?
4. I HVILKEN FORM?
5. TIL HVEM?

Det er langt bedre end først at opdage ved en acontoanmodning eller aflevering, at dokumentationen ikke svarer til det aftalte.

Slutkontrollen er entreprenørens afsluttende kontrol af eget arbejde, inden det meldes færdigt.

Den skal ikke alene kontrollere, om arbejdet er færdigt. Den kan samtidig være vigtig dokumentation af arbejdets faktiske tilstand på et bestemt tidspunkt.

Det bør eksempelvis fremgå, om arbejdet er færdiggjort, om der er synlige fejl eller skader, om relevante afslutninger er dokumenteret, om der resterer arbejder, og hvornår kontrollen er udført.

Efter færdigmeldingen kan andre fag få adgang til området og arbejde videre omkring eller på det færdige arbejde. Hvis der senere konstateres en skade, kan dateret og sporbar slutkontrol derfor være vigtig ved vurderingen af, hvornår skaden kan være opstået.

Slutkontrollen er ikke i sig selv et endeligt bevis for, hvem der har forårsaget en senere skade. Men den kan dokumentere den registrerede tilstand på tidspunktet for færdigmeldingen.

MODTAGEKONTROL

Hvad overtog vi?

PROCESKONTROL

Hvordan udførte og dokumenterede vi arbejdet?

SLUTKONTROL

Hvad færdigmeldte vi, og hvilken tilstand havde det?

Inden en eventuel før-aflevering eller den formelle aflevering bør entreprenøren gennemføre en systematisk mestergennemgang af eget arbejde.

Mestergennemgangen er ikke det samme som slutkontrollen.

Slutkontrollen dokumenterer det færdige arbejde og dets tilstand. Mestergennemgangen bruges aktivt til at finde egne fejl, mangler og resterende arbejder, før bygherren eller dennes rådgiver foretager sin gennemgang.

FIND OG UDBEDR SÅ MEGET SOM MULIGT INDEN AFLEVERINGEN.

En grundig mestergennemgang kan medvirke til at reducere den efterfølgende mangelliste og gøre de resterende mangeludbedringer mere overskuelige at gennemføre inden for den fastsatte frist.

1. FÆRDIGGØR
2. MESTERGENNEMGÅ
3. UDBEDR
4. AFLEVÉR

Det er både kvalitetssikring og god byggeledelse.